Vi forventer at høste de første æbler i begyndelsen af september! Følg med her på hjemmesiden. Under siden aktuelt vil der løbende komme nyheder og opdateringer.

Holsteiner Cox

Et gyldent rødgult saftigt og let syrligt æble, med en karakteristisk smag (minder meget om cox orange) Et godt spise- og madæble eksempelvis Waldorfsalat og som anvendelse af Rød Aroma.

Discovery

Højrødt æble med rødstribet smukt hvidt kød. Æblet er sødmefyldt med et strejf af syrlighed og en fin aroma. Et sommerspiseæble som dog også kan bruges til desserter og salater.

Corlina

Æble med gulgrøn bundfarve og en orangerød let stribet kind. Sprød, saftig, frisk og karakteristisk smag. Et tidligt sommerspiseæble.

Belle de Boskop

Stort matgrønt æble med rød kind, smagen er meget syrlig med kraftig aroma. Et fantastisk madæble til for eksempel æblekage, tærter, æbleflæsk og som fyld i juleanden.

Belida

Et smukt rødt æble med megen sødme og saft. Dejligt spiseæble.

Aristha

Stort rustenrødt æble. Sødt og saftigt med tilpas syrlighed og krydret smag. Et fantastisk spiseæble og godt madæble.

Initial

Et middelstort gult æble med rød kind. Smagen er frisk og sødlig, med et fint forhold mellem syre og sukker. Skrællen er hård og sprød. Et sødt spise- og dessertæble til for eksempel æblepandekager, æblegrød, bagte æbler.

Pirouette

Rød Aroma

(Krydsning af Rød Ingrid Marie og Filippa). Et stort rødt, sprødt og saftigt æble med en del syre og en fin aroma. Et rigtig dejligt spiseæble og samtidig et godt madæble til for eksempel æbleflæsk, æblegrød, tærter, marmelade, æblesuppe, æblechips.

Topas

Æblet er middelstort, rødt stribet/flammet. Et vinterspiseæble som også kan bruges i madlavningen f.eks bagte æbler, tilbehør til kød-, fiske- og fjerkræretter og æblepeberrod.

Ingrid Marie

Middelstort æble med en flot mørkerød dækfarve.Frisk syrlig smag med svag aroma. Et gammelt dansk æble som egner sig både til spiseæble, men måske endnu bedre til madæble.

Zari

Gulgrønt æble med rød kind. Æblet er saftigt, sødmefyldt og fast med et lille strejf af syre. Et godt spiseæble, der modner midt i september.

Concorde

En grøn, middelstor, aflang pære. Pæren er sød, saftig og egner sig både som spisepære og til tærter, desserter og syltning.

Herrepære

Pæren har en græsgrøn- skiftende til gullig farve i takt med modningen. Kan have forskellig form og størrelse.Kødet er smeltende og saftigt med en sød og aromatisk smag. En helt vidunderlig spisepære.